TrustCulture får ny ejer og direktør

2023-06-30

Det er med stor glæde og stolthed at vi har fået Christopher Jansen i stolen som medejer og direktør for TrustCulture ApS. Christopher har lang og solid erfaring indenfor arbejdsmiljøområdet. Senest har han været Head of Sales i Health Group og National Salgschef i OfficeFit. Nu er vejen så kommet til os, hvor vi glæder os usædvanlig meget til samarbejdet. Christopher har udover direktørrollen ansvaret for salg.

Det er nærliggende at spørge Christopher hvorfor han har valgt, at kaste sig over lige præcis TrustCulture?

"Det har jeg fordi, det er blevet så tydeligt for mig, hvor vigtig den psykologiske tryghed er i en organisation for, at skabe gode resultater, også på den lange bane. Med mennesket i fokus og sikring af det gode solide psykiske arbejdsmiljø skabes de bedste resultater. TrustCulture har lige præcis den profil der gør, at vi reelt kan gøre en enorm forskel. Både for individet og hele organisationen. Vi har fokus på helheden, som kalder på særlige kompetencer. Med det afsæt afviger vi fra vores konkurrenter og jeg er overbevist om, at det er den sikreste og bedste vej frem. Hvis man reelt ønsker psykologisk tryghed i sin organisation."

I TrustCulture har vi en mission, der bygger på at understøtte vores kunders forudsætninger for en høj grad af psykologisk tryghed i organisationen.

At alle ansatte til hver en tid har adgang til en fortrolig uvildig dør at gå ind ad - og bliver modtaget af konsulenter med stor erfaring indenfor det psykosociale felt. Samt rådgivning til, hvordan en eventuel indberetning også kan bruges, som en løftestang til at styrke kulturen. Både under og efter en given sag. Ofte er en whistleblowersag et symptom på interne kulturelle problematikker, som der også skal tages vare på.

Samtidig har vi også én af Danmarks mest erfarne advokater indenfor whistleblowerområdet, Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater med ombord, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vi gør os særlig umage for en grundig implementering af whistleblowerordningen for alle ansatte og bestyrelse, så den reelt bliver brugt. Således kan der handles på de eventuelle problematikker, som måtte være inden det efterlader markant mistrivsel og medarbejderflugt. Yderligere er det vores erfaring, at denne grundige implementering virker præventivt.

TrustInsight
Tilmeld dig TrustInsight! Få værdifuld indsigt om tillid og trivsel på arbejdspladsen direkte i din indbakke. Tilmeld dig nu