Yogalærer til barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

Er du en passioneret yogalærer med lyst til at undervise i et intimt og nærværende miljø? TrustCulture søger en yogalærer til et barselsvikariat med forventet start medio maj 2025 – og muligheden for at blive en fast del af vores team.

Om stillingen

Vi tilbyder et barselsvikariat på ca. 10 timer om ugen, hvor du vil undervise små, engagerede hold i en kombination af Hatha, Yin yoga og Yoga Nidra.

Hvis du ikke allerede har erfaring med Yoga Nidra, sørger vi for grundig oplæring, så du føler dig tryg og godt forberedt.

Som en del af dine opgaver vil der også være mulighed for at undervise i vores firma yoga-programmer, der tilbydes til vores erhvervskunder både på lokation og i vores eget dedikerede yogastudie i Ganløse Nordsjælland.

Om dig

•Du har egen bil da der ikke er offentlig transport direkte til studiet

• Du har mindst 200 timers yogalæreruddannelse.

• Du er passioneret, nærværende og brænder for at dele yogaens mange fordele.

• Du ønsker at skabe trygge og inkluderende rammer for små yogahold.

• Du er fleksibel, ansvarlig og engageret i at levere en berigende yogaoplevelse.

• Du skal være selvstændig med eget CVR-nummer.

Hvad vi tilbyder

•Flere sammenhængende timer og en god blanding af morgen og eftermiddag/aften hold

• Et roligt og rummeligt yogamiljø med små hold på max 10 deltagere

• Grundig oplæring i Yoga Nidra.

• Mulighed for personlig og faglig udvikling som underviser i en støttende og inspirerende ramme.

• Mulighed for at undervise i firma yoga for vores erhvervskunder

•God fast timeløn

Ansøgning

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV gerne hurtigst muligt og senest d. 27 februar 2025. Vi tager løbende kandidater ind til samtale. 

TrustInsight
Tilmeld dig TrustInsight! Få værdifuld indsigt om tillid og trivsel på arbejdspladsen direkte i din indbakke. Tilmeld dig nu